onsdag den 21. januar 2009

eksamenssnydt

Jeg rejser i overmorgen! Der er dog ikke tale om meget andet end en snyde-rejsning, hvor jeg blot vender lykkelig og solbrændt hjem fra skiferie en uge senere.

Jeg ved dog ikke helt hvordean jeg skal håndtere døgnet i morgen. Jeg skal rette omtrent 40 LinAlg-eksamenssæt inden jeg skal afsted.
Egentlig skulle jeg have rettet halvdelen i dag, men man skal aldrig lade sig narre af at effektivitet næsten rimer på Naturvidenskabeligt fakultet.

Set Australia inden jeg tager på skiferie, når jeg vist i hvert fald ikke; men der er sket en udvikling i sagen!

lørdag den 17. januar 2009

Et år uden forår

Det er så uforskammet erotisk
når dine knopper spredes til blade.
Jeg flyver -- forladt -- til noget eksotisk,
send mig forårets kærlighedskavalkade

mandag den 12. januar 2009

De fås vist ikke ligeså kønne dernede

Det er vist obligatorisk at jeg får set Australia.

Jeg fornemmer at fornemmelsen er som Titanic -- bortset fra at isbjerget (spillet af Nicole Kidman) vist ikke vinder lige så overlegent denne gang -- derfor har jeg min tvivl om hvor meget min mandighed kan håndtere at se den.

Derfor har jeg besluttet at invitere den kønneste pige jeg kender ind i biografen -- for at se den. Så kan jeg sidde og beundre hende lidt, når Baz går lidt for meget amok i hede fugtighedseffekter.

Til alle de knuste hjerter derude, kan jeg dog afsløre at jeg endnu ikke har taget mod til mig.

lørdag den 10. januar 2009

antipodeafbildningen

Denne blog er oprettet fordi jeg d. 12. februar skal 5 måneder til Australien.

Nærmere bestemt skal jeg til University of Melbourne, for at besøge, forske, og lege med -- især -- Craig Westerland. Andre må naturligvis gerne lege med, og i skal være yderst velkommen til at besøge mig.

Når jeg nu rejser så langt væk, kan det virke fristende at beslutte sig for bare at besøge mig projektivt. Det er bestemt også en mulighed; og husk endelig at tage røde roser med til -Tarje fra mig, hvis +du gør det. Et lille nærstudie vil dog nok få jer allesammen -- pånær +(Michael Phelps) -- til at foretrække +Tarje og den 27 timers lange flytur.