Løs, ladt!

Mit hjerte har fløjet tæt på solen, så jeg var desværre nødsaget til at tilbageholde det i karantæne på fængselsøen nogle uger endnu. Resten af kroppen fløj til Kina d. 1. august, hvor jeg gav mit første forskningsforedrag til eksperterne i mit felt.

Foredraget endte med at blive for teknisk efter min og Nathalies mening. Ikke desto mindre fik nogle af de gamle rotter givet mig noget ros. Gladest blev jeg nok for en bemærkning fra en jovial, ærkebritisk far til 6, der et par dage efter -- mens vi snakkede om hvor mange ph.d.-studerende han havde opforstret -- spurgte om jeg selv havde nogen ph.d.-studerende! Efter en indføring i min generelle position i universet, erklærede han sin benægtelse af at jeg stadig kunne være ph.d.-studerende, efter hvad jeg havde præsenteret under mit foredrag.

Det puster en anelse til den slunkne matematikglød i mig -- så med lidt held kan jeg få taget mig sammen og få destilleret mine ideer ned til artikelform. Derfor vil jeg presse og skubbe -- for at spendere tiden til den totale kropsløsladelses indtræffen.