Pingviner parrer sig fjollet

Zoologisk have har jeg endnu ikke fået inspiceret. En mandag var jeg dog i teateret; Zajj havde lagt sig syg, så hun substituerede mig ind ved siden Wendy, Connie, Kirsten og Bess. Tre af pigerne var aldeles nydelige.

Men det gik op for mig at teateropholdet egentlig gjorde det ud for en zoologisk havetur. Nydelige, nuvel. Men nydelsen med lamsebamserne ville aldrig nå længere end sommerfugleflapren, flamengopinkhed eller søløveøjeømhed.

Med andre ord: Der var her tale om end anden art end min; reproduktion ville være utænkeligt.

Kære knuste kvindelæsere: Jeres køn er hermed ikke reduceret til et liv i et bur inskriperet "fodring af Tarjer forbudt". Slet ikke. Jeg mistænker det at være et udslag af den overfladesmerte der konstant knitrer i mine fingerspidser; men det er nu engang dybden i jeres øjne der tænder mig.

Sensualiteten savner jeg egentlig ikke synderligt. Den bliver fodret til mine nervebaner i overflod af at smyge mine fødder sagte mod vores overdådige planet.

Det eneste egentlige problemer jeg ser er at samfundet begynder at skule til mig når jeg genvinder min jomfruelighed, så snart udløbsdatoen indtræffer på den pakke kondomer jeg købte for over et år siden.

At turde være tør, tør isen op

Jeg tror ikke at min krops aerodynamik er skabt til at sidde og skrive matematik. Craig tog til USA for at importere sin de-facto hustru til Australien nu på søndag, og har efterladt mig ensom i -- og med -- matematisk forstand. Umiddelbart inden han tog afsted fik jeg balanceret noget matematik, der har rumsteret i den højre del af min hjerne over et par måneder. Nu skulle det blot være et spørgsmål om ord, før jeg kan få spulet min halve hjernemasse ud over verden. Jeg har derfor lavet en "what to make Todd do"-liste; desværre er Todd ikke den selvstændigste lemming på klippen. Hvis jeg tager ud og klatrer en weekend, har han ingenting skrevet. Derudover er han virkeligt dårlig til konkretiseringsprocesser; uanset hvor mange tegninger jeg giver ham af hvad der foregår, slår hans inkompetence fuldstændigt igennem. Jeg skal bruge timer, ja dage, på at definere grisen til baconstrimler.

Således frustreret over al form for skrivning, har min hjerne tilsyneladende smidt mig en redningsplanke. Planket til et seminar om knudeteori, slog det mig nemlig pludselig at Hyam var i gang med en tegning der minder om hvad Todd burde skrive ned. Det tiltrak mig naturligvis at vide at andre deler mine perversioner. Situationen er således at mit væsen nu langt hellere vil fundere over de ideer der er spundet over Hyams knuder, end at have mere med denne Todd-karakter at gøre.

Følgende er således et forsøg på en matematisk formidlingsaktivitet af ideen, som jeg -- om ikke andet -- kan komme på min formidlingspublikationsliste:

På vej til indendørs klatring forklarer jeg altid de nytilkomne klatrere at jeg forsker i streng-topologi; et matematisk aspekt af den fysiske streng-teori.

Streng-teori tiltaler mig meget. Den forsøger at beskrive verden som bygget op af små sitrende strenge der flyder omkring i universet. Fra et matematisk synspunkt studerer jeg rummet af alle disse strenge; og et fundamentalt spørgsmål jeg arbejder med lyder noget alá "Hvordan beskriver man at to strenge kan interagere, selvom de ikke rører hinanden?".

I løbet af de sidste 10 år, har streng-topologer givet beregninger og modeller for hvordan disse interaktioner forløber. Todd arbejder med en model for højeredimensionelle strenge. Det der gik op for mig til Hyams seminar er at vi indtil nu kun har brugt cirklen til at beskrive streng-interaktioner. Cirklen kan også kaldes uknuden; altså knuden 0_1 i følgende tabel. Det jeg håber på at være i stand til er således at udvidde streng-topologi så jeg -- givet en af disse hulens mange knuder -- er i stand til at beskrive streng-interaktioner for denne knude.

Med min ringe viden om fysik synes jeg at det giver god mening; partikelacceleratorer smadrer partikler sammen; de lader dem interagere. Partikler skulle streng-teoretisk være repræsenteret af strenge. Cern har vist at man bestemt får mange forskellige resultater af at smaske partikler sammen; på samme måde som der er et hav af forskellige knuder der kunne repræsentere forskellige interaktioner.

Basalt set går min konstruktion ud på at kløve knuden op i mindre bestand-dele; I kan derfor allerede nu begynde træningslejre i overbærenhedssmil over temaet "den gordiske knude".