Et mislykket selvmordsforsøg

At kombinere to klassiske metoder ophæver tilsyneladende hinanden:

(1) At binde et reb stramt om ens vitale organer
(2) At hoppe ud fra en 50 meter høj bygning!

Hvis en kvinde kunne hedde Mango...

Jeg har vist aldrig brudt mig om vores lukkelov; og det hjælper ikke på min smålige borgerlighed at jeg kan fremmane fyrstefornemmelser ved at "arbejde" til klokken syv, og alligevel kunne købe en saftig økologisk mango til 5.50$.

Det var så min afledningsmanøvre til at fortælle at jeg i morgen har planer om at tage mit kamera op på den højeste bygning på campus. Jeg satser på at når man medbringer kamera, har man ikke begge hænder fri, og bliver altså højst sat til at rapelle ned i en bette boks langs en elevatorskakt.

Anarchy in the AU

Herovre har man et afslappet forhold til hvad trafiksignalerne kæfter op omkring. Når det er hurtigere at cykle ude blandt bilerne, i forhold til gå- og cykel-stierne, gør man også det.

Derfor tænker jeg også at det må være en del af kulturen at ignorere hoved-bureaukraten, Janet, der påkrævede at jeg puttede noget skoværk på mine tæer, når jeg var på instituttet: "You know what institutions are like".

I stedet er jeg dog begyndt at småflirte med en af de laverestående sekretærer med det umiddelbare håb at få tiltusket mig et adgangskort; henover weekenden havde jeg nemlig glemt opladeren til min bærbare oppe på instituttet. Jeg kan nu huske hvordan det føles at holde vejret.

Det er let at danse til rytmen

Jeg har fået plads på et kontor med vindue; uden for vinduet er der en opmærksomhedskrævende blæser fra en ventilationsskakt.

Min plan er at spille kostbar overfor min kære skakt; så i er velkomne til at sende mig lyd der er så herligt at det overgår mit monotone blæserinstrument.

Derudover er det vist også godt at jeg fik eduroam til at virke hjemmefra; for IT-afdelingen heroppe kan lige præcis svinge sig op til at finde tænd/sluk knappen på en computer.

Et skattekort

Jeg har ikke mødt nogen giftige dyr endnu (nærværende parantes indeholdte en nu bortcensureret sexistisk bemærkning); dette fremragende kort rullede mig ellers så langt ud at to skrættende rød-grønne papegøjer fløj lige forbi mit øre i lørdags; jeg bor midlertidigt i Richmond og rullede op mod Yarra rivers udmunding. Turen lærte mig derudover to vigtige ting -- på lettere uskøn manér: At rulle nedad bakker og gøre det i venstre siden af vejen.

Alle de grønne linier på kortet lader til at være udmærkede rulleskøjtestier, og i dag kørte jeg langs Yarra river ind mod byen. Min plan var at promovere langs strandkanten; jeg ville smide min t-shirt som ellers kun statister kan gøre det i Baywatch. Jeg for dog (til alt held) vild i midtbyen, så i stedet cirkulerede jeg barfodet omkring på hed asfalt og mærkede suset fra alle de tårnhøje huse. Folk drikker ikke offentligt -- og kun sjældent af glasflasker -- så der er næsten ingen glasskår. Jeg elsker den her by. Den har endda økologiske ming-bønner til mig!

Jeg mødte også den del af min forskningsgruppe der var i Melbourne i lørdags. Jeg har nu en telefon at finde lejligheder med. De lejligheder jeg har set på nettet -- og bookmarked som interessante -- har det pudsigt nok med at smyge sig op ad de grønne stier.

kødanselse

Jeg fik set Australia: Storfilm i lommetørklædeformat; Australia er nemlig sponsoreret af Qantas airlines, så det var en del af repertoiret af film jeg kunne se på ryglænnet af 47H.

Jeg havde sågar endda en kvindelig forskningsassistent i Human Device Interfaces som date i 48I; hun steg på sammen med sin mand -- 48J -- under mellemlandingen i Hong Kong.

De var vældigt glade for hinanden. Så så længe der i det mindste bliver sendt intense blikke et eller sted hen under filmen, har jeg fuld forståelse for at det er hvad verden kan byde ind med. Mit eget engagement i biografspillet rækker alligevel ikke meget længere end en fantasi om at invitere det -- omtrentligt -- halve dusin lamsebamser, jeg er håbløst tiltrukket af, i biografen på samme tid -- og så bare vente på et festfyrværkeri af kvindelig intrigance.

For: Ja, hver gang jeg handler ind stiller jeg mig konsekvent -- og uafhængigt af længden -- i køen med den kønneste ekspedient med det inderligste smil. Jeg udnytter det halve minut hun bruger på at scanne varerne ind på at bore mig forelsket ind i hendes dybe øjne, og når hun spørger mig om jeg skal bruge kvitteringen til noget håber jeg at hun forstår mit generte "Nej!" som det "Kun, hvis du skriver dit telefonnummer rundt i hjerteform på bagsiden?" jeg egentlig mener.

Det gør de heldigvis yderst sjældent; jeg vil vist ikke mere end det jeg får ud af sådan en ekspedition. Forhåbentlig virker det at gå med hovedet nedad, så jeg kan få blodet til at cirkulere rundt i nogle andre baner. Min nyeste plan er at gå til organiseret dans hos modstykket til USG hernede.

kløvningsoperaden

Med hovedpine som undskyldning besluttede jeg, i stedet for rent faktisk at lave matematik, at blogge lidt om den matematik jeg tager afsted for.

Min kontorkammerat (og side 9 ph.d. i Scient), Jens, tændte et udemærket billede på hvordan jeg arbejder med min nuværende matematik: Jeg styrer en stor hjuldamper rundt på en stor bred flod; jeg ved cirka hvor jeg skal hen og floden strømmer i takt med mine ideer. Det er dog ikke altid at jeg bare kan følge strømmen. De sidste par dage er jeg blevet klar over at jeg var på vej ind i enten noget lavvande eller et stort rev. Det har givet mig en følelse af uproduktivitet at skulle vende de store møllehjul på sådan en hjuldamper.

I min tankedøs har jeg overbevist mig selv om at jeg kan manøvrere damperen videre uden større skrammer; jeg kan -- i stedet for at arbejde med nerver og dendroidale mængder -- udstyre mængden af morfier i operaden (egentlig det mindre mundrette multi-kategorien) med en naturlig topologi; den funktor jeg har burde dermed i sidste ende oversætte til en kontinuert afbildning. Når jeg får skrevet det ned, tror jeg at jeg har håndteret endnu en af flodens krumninger.

I løbet af de sidste par måneder har jeg fået defineret mig en operad (jeg kalder den "kløvningsoperaden" eller på engelsk "The Cleavage Operad" (indrømmet, min hjerne kan egentlig ikke meget andet end bier og botanik)). Operaden kan håndtere en noget mere generel situation end den kaktus-operad jeg arbejdede med i mit speciale. En fysisk analogi ville være at jeg ud over kaktus-operadens 1-dimensionelle lukkede strenge, nu også kan håndtere højere-dimensionale braner. Dog muligvis med visse kausalitetstab.

Jeg føler nærmest at det tog mig 4 måneder alene at få startet damperen. Når jeg ser et par måneder tilbage synes jeg dog at jeg har håndteret et par af flodens sving. Jeg håber på at flod-analogien passer, sådan at der -- når jeg er kommet væk fra udspringet -- kommer lidt mere riv i floden.

Der skulle vist også være bedre muligheder for riverrafting dernede.

Mens jeg var på skiferie har min kløgtige vejleder tilsyneladende fået sneget en yngre -- og åbenlyst mere talentfuldt -- henrivenhed at kaste sin opmærksomhed på, ind i verden.

Jeg håber at dette bidrager til vores opfattelse af at min tur til Australien ene og alene handler handler om at jeg skal spille kostbar.

Her er forresten også et indtryk af hvor jeg skal bo de første par uger i Australien.