søndag den 15. februar 2009

Et skattekort

Jeg har ikke mødt nogen giftige dyr endnu (nærværende parantes indeholdte en nu bortcensureret sexistisk bemærkning); dette fremragende kort rullede mig ellers så langt ud at to skrættende rød-grønne papegøjer fløj lige forbi mit øre i lørdags; jeg bor midlertidigt i Richmond og rullede op mod Yarra rivers udmunding. Turen lærte mig derudover to vigtige ting -- på lettere uskøn manér: At rulle nedad bakker og gøre det i venstre siden af vejen.

Alle de grønne linier på kortet lader til at være udmærkede rulleskøjtestier, og i dag kørte jeg langs Yarra river ind mod byen. Min plan var at promovere langs strandkanten; jeg ville smide min t-shirt som ellers kun statister kan gøre det i Baywatch. Jeg for dog (til alt held) vild i midtbyen, så i stedet cirkulerede jeg barfodet omkring på hed asfalt og mærkede suset fra alle de tårnhøje huse. Folk drikker ikke offentligt -- og kun sjældent af glasflasker -- så der er næsten ingen glasskår. Jeg elsker den her by. Den har endda økologiske ming-bønner til mig!

Jeg mødte også den del af min forskningsgruppe der var i Melbourne i lørdags. Jeg har nu en telefon at finde lejligheder med. De lejligheder jeg har set på nettet -- og bookmarked som interessante -- har det pudsigt nok med at smyge sig op ad de grønne stier.

3 kommentarer:

  1. Godt at høre at du er vel ankommet i Melbourne og at man også kan løbe på rulleskøjter med hovedet nedaf ... der er jo ikke så underligt at de kører i den forkerte side når man nu er blevt roteret 180deg ... du skal bare lige have orienteret din retningssans med rundt :)

    SvarSlet
  2. Aha! Du fortæller mig mao. at jeg blot skal ud over stepperne med hjulene monteret på en hjelm? -- Så vil alt føles helt hjemligt; og med hjelm skater jeg endda ansvarligt.

    SvarSlet
  3. Yep ... husk at få lavet noget billeddokumentation når du tager ud og over stepperne på denne måde.

    SvarSlet