mandag den 23. marts 2009

Fuck-foredrag

I dag holdt jeg et to timers seminar om den forskning jeg har præsteret det sidste halve år. Det var skræmmende let at komprimere et halvt års ideer! Stort set alle de matematikere jeg gerne vil imponere og i nærmere kontakt med, sad og lyttede under hele foredraget; mao. havde jeg en lille succesoplevelse, omend jeg frygter at jeg ristede lidt flere hjerner end min egen.

Titlen var "Higher Dimensional String Topology via Coloured Operads - a Homotopy Theorists Vivid Fantasy of String Theory". Til lejligheden -- og muligvis som illustration -- havde jeg mine skrig-gule bukser på, en blå tshirt med påskriften "Forget science, I'm donating my body to *Magic*" samt underbukser; de sidste forhåbentlig ikke til for meget skue -- ja, jeg definerede en cleavage operad, ikke en buttcrack operad!

Det flest folk dog kommenterede på efter foredraget var hvor meget, og måden jeg bandede på. Det gik også op for mig adskillige gange under mit foredrag; jeg er ikke vokset op med at de samme ord er frække, som folk med engelsk som deres modersmål er. Med andre ord: Fordi jeg først har lært det som voksen, uden for pædagogisk rækkevidde, ville jeg ingen problemer have med at proklamere "cunt" -- på samme måde som Craig sikkert uproblematisk kunne sige "narrefisse".

"cunt" opstod vist aldrig, men "fuck" røg adskillige gange over læberne og frasen "I should probably stop bitching around, and actually define something" var et populært diskusionsemne. Det var ellers et af de mere overvejede udbrud; men til min overraskelsen var vist kun en der rent faktisk forstod hvad jeg mente med det og det kun ud fra konteksten det blev sagt i.

1 kommentar: