lørdag den 18. april 2009

tophopopkrop

Her til nat fløj jeg hele vejen op på guldskraldespandende inde i midtbyen. Nu søger jeg så nye mål i livet. Et forslag er allerede oppe i luften og rotere: Under en spand-erobriring spottede en brogænger mig og råbte "do a flip!".

Det betyder dog ikke at mit liv er lutter Matrix. På vej hjem ville jeg hoppe op på noget så semi-simpelt som et bænkryglæn fra bænkens front. Der stod til min trøst en rødfrakket, guitarspillende, brunette i støvregnen parat til at smile af mig, da min fod gled på kanten af lænet.

Resultatet? På mit venstre knæ fik jeg hurtigt efter at være ankommet til kontinentet en hudafskrabning af at hoppe -- eller rettere undlade at lande -- på rulleskøjter. Det sår gik op igen på bænken, som det gjorde for omtrent en måned siden mens jeg var ude at klatre.

Jeg har en teori om at det er min krops brændende længsel efter én vibrerende kvindekrop, der har forårsaget mit knæ til at indgå i en autonom menstruationscyklus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar